Citrin sten betydning

Citrin sten betydning i forhold til krystaller og sten? Det kan godt være, at du aldrig har hørt om en citrin sten før, men du har sikkert på et eller andet tidspunkt set en. Denne flotte og anderledes sten kan findes flere forskellige steder, men ses oftest i forbindelse med smykker og healing med krystaller og sten. Hvis du får det dårligt psykisk eller fysisk, kan det være en god idé at søge hjælp hos en læge eller en psykolog. Men nogle ting kan lægerne og psykologerne ikke altid ordne. Nogle ting tager for lang tid for dem at fikse. Her kan du i stedet vælge at ty til en healer, som netop kunne finde på at tage en citrin sten frem.

Hvad er citrin?

Kort sagt er en citrin en flot sten med gyldne farver. Citrinen er blevet dannet som en makrokrystallisk variant af kvarts for mange år siden. Under dannelsen blev citrinen udsat for små mængder af jern, som gav stenen dens flotte gyldne farve. Mange af de citriner du ser på markedet i dag, er ofte en almindelig ametyst, der er blevet varmet op og på den måde har fået den gyldne farve. Det sker fordi, citriner er sjældne og derfor også ret efterspurgte.

Der findes utroligt mange forskellige former for kvarts og krystaller, hvor nogle er langt mere dyrebare end andre. Alle disse krystaller og sten kan bruges til en masse forskellige ting, afhængig af din tro og viden. Her er en citrin en af disse flotte krystalliserede sten, som kan bruges til flere forskellige ting.

Hvad kan en citrin sten bruges til?

hvad er sten og krystaller betydning

En citrin kan bruges til rigtig mange forskellige ting, afhængig af hvad du selv tror på og har af viden. For nogle personer, så er citrin bare en flot sten, der hører til i naturen og ikke i vores hjem. For nogle er citrin en flot, sjælden og værdifuld sten, der kan bruges til diverse former for smykker. På den måde ser man oftest en citrin som udsmykning på folks kroppe. Sidst men ikke mindst er der nogle få, der tror på, at citriner kan bruges til meget mere end at have et flot udseende.

Disse få personer tror på, at citriner og alle andre former for krystaller og lignende har nogle helbredende kræfter. De mener, at alle krystaller, sten og lignende har en masse energi i sig. Denne energi kan via healeren overføres til din krop, hvorefter den kan have en helbredende effekt. Du kan også have den i et smykke, hvor den stadig vil overføre sin energi til dig over længere tid, hvilket også kan virke helbredende.

En citrin er kendt for at kunne overføre solens energi. Den kan hjælpe med at styrke din koncentrationsevne. Du kan blive langt mere opmærksom på dine omgivelser og derfor også bedre til at anerkende andres behov. Den kan afhjælpe søvnforstyrrelser, så du kan få en bedre nattesøvn. Den kan både regulere og balancere dine mentale og fysiske tilstande. Den kan gøre dig bedre til at kunne udtrykke og formulere dig selv. Den kan modvirke mareridt, så du ikke får en ubehagelig søvn. Og fysisk kan den endda også styrke dit immunforsvar, din fordøjelse, din skjoldbruskkirtel, det endokrine system og hele dit kredsløb i kroppen. Kort sagt er den rigtig god til særligt sårbare og følsomme personer.

Hvad er kvarts og krystaller?

Kvarts er en af de mest almindelige former for mineraler, du kan finde i jordskorpen. En kvarts udvikler sig hele tiden og har derfor også over en lang periode dannet en masse utroligt flotte forskellige former for krystaller. Mange af disse former for krystaller kan du ofte finde på markedet som smykker eller healende sten.

En krystal er ofte kendetegnet ved dens utroligt smukke indvendige struktur, der kan virke helt hypnotiserende at kigge på. Der findes mange forskellige former for krystaller. Nogle er dannet via et kraftigt pres over en meget lang periode, mens andre dannes på grund af et temperaturskift inden for meget kort tid. Du kan finde krystaller, som kan bruges til værktøj, smykker, madlavning og meget andet. Diamanter er nogle af de mest eftertragtede og værdifulde krystaller, der har været mange år om at blive dannet. Selv et snefnug består af en væske, der er udsat for kolde temperaturer og derfor er blevet krystalliseret.

Hvor du kan anskaffe dig citrin sten

Citrin stammer fra få steder i Brasilien, hvor de har været mange år undervejs. Da der ikke er så mange ægte citriner, er de også blevet meget værdifulde. Det har også gjort, at du kan anskaffe dig falske citriner på markedet, som bare er brændte ametyster.

Citriner kan også findes i forskellige former for smykker i smykkeforretninger og som hele sten flere steder på internettet og i butikker, der specialiserer sig inden for den alternative healing.

Din mening?
Sending
User Rating 5 (1 vote)

Skriv en kommentar

Sending