Om Krystalsten – Morten og Katya fra Søhøjlandet

Krystalsten.dk er en lille dansk familievirksomhed, som drives af Morten Olesen og Katya fra Søhøjlandet ved Ry. Siden november 2021 har vi solgt håndplukkede krystaller, englekort, tarotkort, røgelse og æteriske olier – og når du skriver til os, er det os selv, der svarer.

Vores historie

Det hele startede med Katya. Hun har altid haft krystaller stående derhjemme – på natbordet, i vindueskarmen og i stuen – fordi de giver hende ro. Interessen smittede, og snart stod der også røgelse og englekort i huset.

Morten har en baggrund i online marketing, og i november 2021 slog vi de to ting sammen: Katyas kærlighed til krystaller og Mortens erfaring med webshops. Sådan blev Krystalsten.dk til.

Målet er det samme i dag som dengang: smukke, ægte ting, der gør hverdagen lidt roligere og gladere – til fornuftige priser.

Billedet her på siden er fra en ferie i Italien, hvor vores datter var 4 år(der ikke var glad for fotografen lige der). I dag er hun væsentlig ældre, men billedet minder os om, hvad det hele handler om: tid sammen og ro i hverdagen.

Mød Morten

Morten står for den daglige drift af Krystalsten.dk og skriver vores guides om krystaller, englekort og røgelse.

Røgelse og kort er Mortens eget område. En uge uden en pind palo santo eller hvid salvie er sjælden hjemme hos os. Han trækker også et englekort ofte – oftest fra yndlingssæt som Englene Svarer eller Engle og Forfædre.

Som familiefar ved Morten, hvor lidt tid der er i en travl hverdag. Derfor er hans tilgang jordnær: små ritualer, du faktisk kan nå.

"Man skal ikke være ekspert for at bruge krystaller eller englekort. Man skal bare starte et sted – og det hjælper jeg gerne med." – Morten

Mød Katya

Katya er medstifter af Krystalsten.dk og den, der fik det hele til at begynde. Hun har arbejdet som underviser hele sit liv og er god til at gøre tingene enkle og forståelige.

Aromaterapi er Katyas store passion. Hun bruger æteriske olier i saunaen og i diffuseren derhjemme, når hun vil skabe ro og afslapning. Det er også Katya, der har det sidste ord, når vi vælger nye krystaller, smykker og olier: Er de smukke nok til at stå i vores eget hjem?

Sådan udvælger vi vores produkter

Vi køber kun ind, hvad vi selv ville have stående derhjemme. Hvert produkt skal opfylde tre krav:

  • Ægte: Naturlige sten, og vi skriver det tydeligt, når noget er menneskeskabt, fx opalit og guldsten.
  • Mærkbart: Stenen eller kortsættet skal føles rigtigt i hånden.
  • Smukt: Det skal være en glæde at se på, også når det bare står i vindueskarmen.

Vi køber hos 4 faste europæiske leverandører i Danmark, Holland og Slovakiet. Krystallerne er udvundet i blandt andet Afrika, Brasilien, Chile m.m. Læs mLæs mere om oprindelse og ægthed

Vores holdning til krystaller og spiritualitet

Vi elsker krystaller, englekort og alt det spirituelle – men vi lover ikke mirakler. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at sten har en helbredende virkning, eller at englekort og tarot kan forudsige fremtiden.

For os handler krystaller, kort, røgelse og aromaterapi om ro, refleksion og små ritualer i hverdagen. Et englekort kan give dig en ny vinkel på en situation, en krystal på natbordet kan minde dig om at trække vejret, og duften af røgelse kan markere, at dagen er slut.

Når vi skriver om en stens betydning eller et korts budskab, beskriver vi, hvordan det traditionelt bruges og opleves – ikke hvad det kan kurere eller forudsige. Det, du får ud af det, er dit eget. Spiritualitet erstatter aldrig læge, psykolog eller anden professionel hjælp.

Det kan du forvente af os

Hvem Katya og Morten Olesen
Hvor Ildervej 5, 8680 Ry · CVR 35500553
Webshop siden November 2021
Leverandører 3 faste leverandører i Danmark, Holland og England
Sortiment Krystaller og sten, smykker, englekort, tarotkort, røgelse, æteriske olier, lys og ansigtsruller
Tilfredshedsgaranti Er du ikke glad for din vare, får du pengene tilbage uden spørgsmål
Fragt Fri fragt ved køb over 599 kr.
Betaling Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, Apple Pay og Anyday

Kontakt os

Har du spørgsmål til valg af krystaller, kort eller olier? Skriv til kontakt@krystalsten.dk eller brug formularen herunder – vi svarer selv.

Følg med på Instagram, Facebook og Pinterest.